Weekendavisen er som en god vintagebutik
Til jer nyankomne læsere af Weekendavisen: Det vil hurtigt gå op for jer, at dette ikke er en avis som alle andre. Og det ville jeg ønske, at nogen havde fortalt mig lidt før.
Jeg kunne i begyndelsen læse nogle artikler og sidde tilbage med følelsen af ikke at have forstået et kvæk af, hvad de egentlig handlede om. Jeg kunne simpelthen ikke finde samhørighed med avisens kompleksitet og opsætning. Jeg syntes, deres artikler var for lange og forklædt med de mest elitære ord, synonymordbogen kunne komme op med. Det provokerede mig. Jeg følte hverken, at jeg forstod dem, eller at de forstod mig.
Men sandheden er faktisk, at det er de færreste, der læser hele Weekendavisen. Og det ved Weekendavisen godt. Med den viden kan jeg nu slappe mere af med at vælge at læse de artikler, som interesserer mig, og ikke sidde usikkert med ChatGPT på speed dial for at kæmpe mig igennem hver uge. Så havde relationen nok heller ikke holdt længe.
Derfor tilgår jeg også Weekendavisen på samme måde, som jeg tilgår en god vintagebutik, for som Arne Hardis siger: »Hvis der er en nyhed i Weekendavisen, så har vi gemt den godt.« Jeg ved, at det ikke er alt, der passer til mig, men når jeg forstår, hvordan jeg skal navigere i artiklerne, så finder jeg guld.
Noget af det guld har jeg samlet til dig her.
God fornøjelse.
1. Man kan ikke tage patent på asfalt eller country
Det er ikke nogen nyhed, at Beyonce har lavet et country-album, men det er dog nyt for mig at læse en så kontroversiel holdning, som man finder i Leny Malacinskis nyhedsbrev: »‘Texas Hold ’Em’ og ‘16 Carriages’ lyder som et iscenesat markedsføringsstunt sunget med samme inderlighed som en AI-robot. Kommerciel appropriation fra start til slut.«
For fem minutter siden sad jeg og forberedte »Bodyguard« som soundtracket til min næste IG Reel, men nu har hendes kritik af albummet fået mig til at stoppe op og undre mig over, om jeg er fanget i pluralistisk ignorance.
Men når vi lever i en verden, hvor mænd får ejerfornemmelser over asfalten, så snart de ifører sig lycra, så har jeg det ærlig talt fint med, at Beyoncé overtager den hvide mands herredømme i en verden, de i øvrigt ikke har patent på. Håber, du vil like min reel, Leny.
2. Rambo & statsministeren: to ting, du ikke havde set komme
Lad os blive ved Leny. Det, jeg skriver om Weekendavisen, er baseret på de artikler, skribenterne skriver. Jeg hiver bare det guld ud fra arkiverne, som jeg føler er værd at genlæse, pointere, eller som jeg selv er optaget af. Fordi jeg har adgang til arkiverne, kan det til tider føles overvældende og umuligt at se skoven for bare træer, og det kan resultere i valg af nogle interessante og overraskende søgeord. I dag var det Rambo. Jeg ved ærlig talt ikke hvorfor.
Jeg er stadig i gang med at forstå, hvem Weekendavisen og dens skribenter er, og hvilke emner de interesserer sig for. Derfor kom det som en overraskelse for mig, at Rambo skulle være relevant i den sammenhæng.
3. Skoldede nisser i badetøj
Det er blevet sværere at komme ind i en badeklub end på natklub i København, og selvom det ene saunasted efter det andet popper op, tilbyder de så allesammen det samme? Mads Staghøj hælder lavendelolie på stemmebåndet, lægger blidt håndklædet om livet på dig og guider dig igennem de københavnske træskure med sammenklumpede, svedende mennesker, der bruger Lamborghini-referencer i bar røv.
Vidunderlig læsning.
Kærlig hilsen
Emilie Lilja
Kære læser. Indholdet på denne side er et betalt partnerskab mellem Emilie Lilja og Berlingske Media. Det er produceret af Berlingske Medias kommercielle afdeling med henblik på at markedsføre Weekendavisen. Ansv. redaktør er Lisbet Røge Jensen. Kontakt: lrje@berlingskemedia.dk
Læs Emilie Liljas andre artikler
