2750 Ballerup læser Weekendavisen

Emilie Lilja
weekendavisenlæser

Jeg tror hverken, jeg selv eller min omgangskreds betragter mig som et særligt finkulturelt menneske. Jeg er af akademisk afstamning, men jeg er også opvokset i 2750 Ballerup og har altid elsket en godt tunet Aprilia Sonic og drenge med bagvendt cap og Buffalos.

I min barndom tog mine bedsteforældre mig hellere i Nisseland i Mørkøv og Lalandia end på Louisiana og SMK, hvilket i og for sig selvfølgelig også er en form for kulturel opdragelse.

Vi besøgte gerne turistseværdigheder på familieferier, men jeg erindrer ingen mindeværdige indtryk af klassisk musik, litteratur, billedkunst og teater.
I dag er Operarejsen det tætteste kendskab, jeg er kommet på klassisk musik.

Forleden kom der en artikel ud på Dansk Markedsføring om mit kommercielle samarbejde med Berlingske Media og om at markedsføre Weekendavisen, og på trods af, at jeg som oftest er rimelig selvsikker i mit arbejde, kunne jeg ikke lade være med at tage et af de spørgsmål, som journalisten stillede, mere ind end andre: »Der er jo mange veje, man kan gå, i forhold til at ramme et yngre segment på en platform som Instagram. Hvordan faldt valget på, at det netop var Emilie Lilja I skulle samarbejde med?«

Og videre: »Men hun er jo (…) et overraskende valg ift. hvem, de fleste nok ville have forventet skulle være ansigt og navn på en Weekendavisen-kampagne?«

Hans undren er begrundet, for det er ikke første gang, det er blevet italesat. En del har faktisk været overrasket over denne konstellation, og jeg har selv sået nogle frø til det i både videoerne og nogle af mine andre artikler her på stedet.

Så selvom det var Berlingske Media, der kontaktede mig, påvirker det mig stadig med hensyn til min manglende forståelse af finere kultur, fordi jeg har opfattet mig og Weekendavisen som Lady og vagabonden.

En af de faktorer, der i begyndelsen dannede grundlag for samarbejdet var nemlig, at »modsætninger mødes«, og jeg så det kun som en fordel at bruge Weekendavisens elitære brand mod dem selv.

Senere i samarbejdet indså jeg, at vi faktisk ikke er så forskellige, som jeg troede.

I Weekendavisen findes der en sund portion selverkendelse og ironi, der gør, at de tør konfrontere deres egne usikkerheder. Som Linea Maja Ernst skriver:

»Det er en form for ekshibitionistisk selvpineri. Først må man anstrenge sig af alle kræfter for at lyde klog, lede efter det rette ord, den spidsfindige metavinkel – og så maskere anstrengelsen under en facade af kunstig henkastethed. Weekendavisen er arrogant, men kun fordi vi så gerne vil imponere vores læsere. Vi poserer, gør os til og håber inderligt, at I ikke kan høre os gispe forpustet efter luft. ‘Åh, den her artikel? Den rystede jeg da bare ud af ærmet…’«

Jeg har også fået en dybere forståelse af, hvad det indebærer at blive associeret med Weekendavisen. Deres brand giver automatisk en fornemmelse af finkulturel og respekteret status, så bare at nævne »forleden i Weekendavisen« eller »det stod der i Weekendavisen« kan øge ens troværdighed og respekt. Hvis man skal oversætte det til en mere moderne sammenhæng, svarer det nok til, når en Swiftie hører en anden Swiftie sige: »Tay (ja, det har jeg googlet, at de kalder hende) sagde for nylig, at…«

Weekendavisenlæseren Louises anmeldelse bekræfter mig i, at min opfattelse er korrekt. Weekendavisen er ikke bare et kraftfuldt redskab til at starte samtaler på grund af dens indhold. Bare det at nævne, at man læser Weekendavisen, giver street credit.

Mediet rummer heldigvis også så mange sider, at selv en blondine fra Ballerup kan sænke sine ambitioner for, hvor belæst man skal være for at føle sig som en del af eliten. Det kan alle for 19 kroner om ugen.

Og selv de mest elitære, akademiske, højrøvede kværulanter tør ikke at udfordre dig på artiklen, hvis de ikke selv har læst den.

Det kan måske være netop dén viden, der redder læseren til fredagsbaren, på daten rundt om Søerne eller i et selskab eller samtale med nogen, man gerne vil imponere.

Så næste gang du griber Weekendavisen, så husk på, at du ikke bare læser en avis – du får et intellektuelt våben, et samtaleemne og et finkulturelt pas, der kan redde dig ud af det meste. Brug det med omtanke og nyd den magt, der følger med at være Weekendavisenlæser.

Kærlig hilsen
Emilie Lilja

Læs Emilie Liljas andre artikler