En annonce for Weekendavisen, som Arne Hardis ville skrive den
Hvis der er en nyhed i Weekendavisen, har vi gemt den godt
På avisen har vi en talemåde, som afleveres med skyldafvaskende ærgrelse: “Alle nyheder indtræffer torsdag eftermiddag.” Underforstået efter torsdagens deadline, så man i sin artikel akkurat ikke når at få den vigtige udvikling i en sag med, som på et sekund forvandler den med flid og møje formulerede tekst til aske.
Noget er der om torsdagsforbandelsen. Hundrede procent forudsigelige militære angreb indtræffer så alligevel ikke. Solide mure bygget for evigheden styrter pludselig sammen. Folketingsvalg afholdes torsdage og derfor med første prognose tidligst fem timer efter vores deadline. Man kan ikke narre deadline, og man lærer at holde sig fra forsøget på at se tiden over skulderen. Det bliver altid til formuleringer i retning af: “Uanset hvem der vandt valget i går, vil meget formentlig være forandret.”
Men noget er i min optik værre end torsdagsforbandelsen. Dette værre er nyheden. Heldigvis indtræffer det ikke så hyppigt, at man som journalist på Weekendavisen opsnapper en virkelig nyhed, men af og til falder man dog over begivenheder af en vis offentlig interesse, som ikke tidligere er meddelt eller afdækket.
Først bliver man næsten barnligt glad, sådan pludselig at løse medlemskab til en eksklusiv kreds af indviede, en lille loge, som man ved avisens udkomst opløser ved at synge sin viden ud over alle tage. Men hurtigt afløses glæden af en betydelig forlegenhed, for hvor skal man ligesom gøre af nyheden i sin tekst?
Nyhedsdjævlen lurer på os, men vi gør, hvad vi kan for at holde den fra livet.
Der gøres forsøg nok på at forstyrre det ugentlige åndedræt og gøre avisen lidt mere stakåndet.
På Journalisthøjskolen lærte vi det indlysende: Nyheden kommer først, hvad ellers? Man skaber sin artikel efter nyhedstrekantens model, og er man til den lidt hysteriske side, spidsvinkler man endda denne trekant. Det er børnelærdom for alle journalister.
Men nyheden har det med at dukke sent op. Desværre ikke så sent, at den forvandler sig til en torsdagsforbandelse, for så kan man jo være ligeglad, så er avisen trykt, men hen ad onsdagen eller måske sent tirsdag aften, hvor man for længst har lagt sig fast på sin artikels budskab og form. Og så kommer en nyhed marcherende og kræver fuld opmærksomhed. Nyheden er en djævel, hvis gaver er dyrekøbte.
Djævlekontrakten fordrer, at man slipper kontrollen over sin artikel. Placerer man nyheden i toppen, taler, nej, råber man pludselig til læserne, som om man står alt for tæt på dem og spytter dem i ansigtet: “HAR I HØRT DET?” Nyheden ødelægger også den lækre indledning og de kække sætningsstumper og formuleringer, man har puslet med, længe inden man overhovedet begyndte på den egentlige research. Derfor må nyheden gemmes lidt af vejen. Desperat leder man efter en lidt afsides hylde i teksten, hvor den ikke gør alt for støjende opmærksom på sig selv.
Til sidst dumper nyheden hele vejen ned gennem spalternes lange skakt og ender forslået nede i bunden af artiklen som en slags pjevset belønning til den læser, som stod hele teksten igennem. “I øvrigt hævder flere centralt placerede kilder, at statsministeren udskriver folketingsvalg i næste uge.”
Weekendavisen kommer en gang om ugen, formentlig fordi der ikke var råd til mere, dengang den daglige Berlingske Aften blev til den Weekendavis, den har eksisteret som i et halvt århundrede. Udgivelsesrytmen giver et særligt roligt åndedræt, som vi ikke skal være kede af, men taknemmelige for. Vi skriver, og vi har mulighed for at skrive, i overensstemmelse med dette åndedræt, det betinger både henvendelsesform og prioriteringer.
Der gøres forsøg nok på at forstyrre det ugentlige åndedræt, gøre avisen lidt mere stakåndet. Noget kan afleveres på nettet lidt før, eller måske længe før fredag morgen, og man kan lytte til det hele fuldstændig uafhængigt af ugerytmen. Det er helt sikkert godt for meget, som jeg ikke her skal trætte med at opridse, men djævlen ligger som altid i detaljen. Nyhedsdjævlen lurer på os, men vi gør, hvad vi kan for at holde den fra livet.
Læs selv med og se, om De kan finde en nyhed i avisen. Hvis der er én, har vi gemt den godt.
Hvis der er en nyhed i Weekendavisen, har vi gemt den godt.
Læs de andre skribenters bud på en annonce
