En annonce for Weekendavisen, som Cecilie Cronwald ville skrive den
Vi snuser til videnskabens beskidte vasketøj
Der er gode grunde til at hylde videnskaben i disse år. Tag bare de mRNA-vacciner, som på kort tid har taget brodden af coronapandemien og reddet hundredtusindvis af menneskeliv: På få måneder lykkedes det forskere at aflure, hvordan Sars-Cov-2-virusset danner sine famøse pigge, for derefter at copy-paste instrukserne ind i præfabrikerede molekyler, der kan sprøjtes ind i en blodåre og få kroppen til at lave sin egen vaccine. Det er en fantastisk bedrift; et håndgribeligt bevis på videnskabens utrolige potentiale.
Men pandemien har også udstillet en mindre renskuret side af videnskaben. Sagkundskaben har gang på gang taget fejl, når den skulle forsøge at forudsige spredningen af smitten. Og forskningen har haft svært ved at svare på tilsyneladende simple spørgsmål: Er sygdommen luftbåren? Hvornår opnår vi flokimmunitet? Kan man smitte, selvom man er symptomfri? Virker mundbind? Forskere har modsagt sig selv og hinanden, studier er blevet publiceret og trukket tilbage.
Balladen har fået nogle til at tale oprørt om en videnskabelig krise. De aner jo ikke noget, forskerne, det hele sejler! Men fordømmelsen udspringer af en misforståelse – en fejlagtig opfattelse af videnskaben som en velasfalteret landevej, der fører ædle genier mod indsigt og enighed. Det er en opfattelse, der også trives i megen videnskabsjournalistik, hvor man hylder videnskabens ophøjede helte og de funklende perler af viden, de skænker os.
Vi er ikke bange for at snuse til videnskabens beskidte vasketøj.
Jovist, i Ideer kan vi også godt lide et gedigent videnskabeligt gennembrud. Men hvis der er noget, vi holder endnu mere af, så er det et saftigt paradoks, og dem er videnskaben heldigvis fuld af.
Men videnskab er ikke altid et resultat med to streger under, fagfællebedømt og publiceret i et velanset tidsskrift. Videnskaben er tvivl og skænderier. Den er fuld af hypoteser, der aflives, og teorier, der modsiger hinanden; af tvivlsomme metoder og folk, der tager fejl (og bliver klogere). Uden de fejlslagne gætterier og mislykkede eksperimenter ville det slet ikke fungere. It’s not a bug, it’s a feature, som de siger i Silicon Valley.
I Ideer, Weekendavisens videnskabssektion, lader vi os begejstre og fascinere af videnskaben, men vi sætter den ikke op på en piedestal. Vi bruger forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den, men uanset om vi skriver om de mindste kvantespring eller de fjerneste galakser – om nøgenrottens utrolige immunforsvar eller bevidsthedens afgrundsdybe mysterium – så ved vi, at videnskaben er fuld af strid, tvivl, særinteresser og ufuldstændig viden.
Vi er ikke bange for at snuse til videnskabens beskidte vasketøj. Vi lytter til forskerne, men vi stiller dem også kritiske spørgsmål, og vi kan godt lide at hive i det stillads af metoder og mellemregninger, som al forskning hviler på, for at se, hvor godt det holder. Vi udfordrer de myter, forskningen selv har været med til at skabe, og ofte lader vi videnskaben skændes med sig selv. Det har den aldrig taget skade af.
Jovist, i Ideer kan vi også godt lide et gedigent videnskabeligt gennembrud. Men hvis der er noget, vi holder endnu mere af, så er det et saftigt paradoks, og dem er videnskaben heldigvis fuld af. Nogle gange handler det om kvantemekanik og katte, der er både døde og levende på én gang. Andre gange afslører forskningen de paradokser, menneskelivet bugner af: som at kvinder, der lever i rige samfund med en høj grad af ligestilling, er mere tilbøjelige til at vælge traditionelle kvindefag. Eller at vi ofte er vores partner utro, selvom vi er i et lykkeligt forhold.
Det er sjældent det ukontroversielle konsensusresultat, der bringer videnskaben – eller samfundet – videre. Det er i skænderierne, paradokserne og dilemmaerne, vi virkelig bliver klogere, og derfor er det også ofte dem, vi skriver om.
Jeg håber, De vil læse med.
Men videnskab er ikke altid et resultat med to streger under, fagfællebedømt og publiceret i et velanset tidsskrift. Videnskaben er tvivl og skænderier.
Læs de andre skribenters bud på en annonce
