LÆSERNE ANMELDER WEEKENDAVISEN
En weekendbebuder; en særlig gæst
Siden min spæde ungdom har Weekendavisen været en fast del af min livscyklus. Årstider skifter, børn kommer til, ægteskaber, uddannelse og job, skilsmisse og flytning – livet ændrer sig, men Weekendavisen består.
Da jeg i efteråret fik en ny kæreste, var en af de ting, jeg måtte fortælle om mig selv, at en del af min weekendrutine er læsning af Weekendavisen. Hun synes, det virkede lidt pensionistagtigt med al den avislæsning og lidt ude af trit med tiden. Jeg begyndte selv at overveje, om jeg skulle opsige mit abonnement, da det for en enlig forsørger er en relativ stor post i budgettet. Man må jo spare, hvor spares kan. Men hver gang beslutningen skulle tages, holdt jeg mig tilbage – for er det overhovedet muligt at leve uden den ugentlige avis? Og hvordan ved man, det er fredag, og weekenden står for døren, uden at det er ledsaget af en frisk avis?
Weekendavisen er ikke et ekkokammer, hvor jeg kun får mine egne holdninger og interesser repræsenteret.
At læse Weekendavisen har sin egen rytme. Fredag morgen klokken 6 hentes avisen ved fordøren. Den bæres ind, og jeg når lige at skimme forsiden, inden jeg kører på arbejde. Og allerede her begynder det at summe i kroppen af forventning om de artikler, der venter.
Når jeg kommer hjem fredag eftermiddag, indvarsles weekenden, og de gode fredage er dem, hvor der ingen planer er, og fredag eftermiddag kan foregå i sofaen med en kop kaffe og Weekendavisen. Avisen foldes ud, de enkelte sektioner fordeles. Der bladres igennem, så jeg kan se, hvad der venter, og hvad der kan inspirere. Lørdag morgen hentes avisen ind under dynen ledsaget af en kop kaffe. Og søndag eftermiddag holdes hverdagen stangen med lidt mere avislæsning.
Som en del af ritualet skal jeg altid begynde med bagsiden af Kultur, hvor man bliver inviteret ind af skribenten. Får et lille kig ind i tanker og begivenheder hos et medmenneske. Herefter venter 1. sektion. De lidt tungere sager, hvad er der sket i ugen? Analyse af verden. Kultursektion åbner en verden af inspiration, udstillinger, der skal besøges, film, der skal ses.
Herefter venter Bøger, som skal læses ekstra grundigt. Utallige er de bøger, der placeres på en mental læseliste, men som nok aldrig bliver læst. Tanken om alle de bøger i verden, man ikke kommer til at læse, kan virke trykkende, men med bogsektionen får man lov at smuglæse med og blive klogere på alverdens emner og perspektiver, som kun litteratur kan åbne for.
Til sidst venter Ideer. Her må læses, hvad læses kan, hvis der er energi til det, og det ikke er nået at blive fredag igen.
Men heldigvis er Weekendavisen ikke kun indhold, for Weekendavisen repræsenterer en anderledeshed i dag, hvor mange ting er blevet digitale. Bevares, Weekendavisen kan læses digitalt, men det er jo ikke her, den sande værdi ligger. Når jeg henter avisen, mærker jeg papirets knitren, og jeg må have plads og ro til min avislæsning alene pga. størrelsen. At folde avisen ud, at overskue artiklerne, lade øjnene glide over teksten har en værdi i sig selv. Og ikke nok med det, så er Weekendavisen en flot avis. Det er en æstetisk oplevelse. Som et nyhøvlet trægulv eller et smukt kunstværk. Weekendavisen er så flot illustreret, så gennemarbejdet sat op, så alene det at bladre avisen igennem giver mig en æstetisk oplevelse og pirrer mine sanser.
Derfor føles det også som helligbrøde at smide aviser ud, for hvem ved, hvad der gemmer sig her af endnu ikke læste artikler, af smukke illustrationer. Derfor ville jeg ønske, jeg kunne gøre som min morfar, der isolerede huset med aviser. I så fald ville jeg isolere mit hjem med Weekendavisen. Gemme gamle eksemplarer i vægge og hulrum og bare lade historie, kunst, litteratur og perspektiv sive ud igennem væggene og fylde mit hjem.
Så hvad er det, der gør Weekendavisen unik og uerstattelig? Weekendavisen repræsenterer en langsommelighed, en dybde og et perspektiv på verden. Weekendavisen er ikke et ekkokammer, hvor jeg kun får mine egne holdninger og interesser repræsenteret. Her får jeg nye vinkler på verden og læser om ting og fænomener, som jeg ikke på forhånd vidste ville være noget for mig. Så når jeg går ud af Weekendavisen, er det med nye indsigter.
Så alt i alt er Weekendavisen blevet min trygge følgesvend. En god ven, men dog ikke mere intimiderende end at vi stadig er Des. Det er mit perspektiv på verden og nye indsigter. Det er tro og kunst og mening. Det er livets fylde pakket ind i avispapir. Og vigtigst af alt – det er min weekendbebuder.
Læs de andre læseres anmeldelser
