LÆSERNE ANMELDER WEEKENDAVISEN
Du var dansegulvets Fætter Højben
I lang tid var jeg intimideret af dig og turde ikke nærme mig. Jeg gik rundt om dig længe som katten om sit bytte. Og til sidst slugte jeg dig råt med hud og hår.
Ganske som på natklubben, hvor jeg ikke tør nærme mig ham den deliciøse på dansegulvet med de fede moves og det flotte tandsæt, før jeg har fået et passende antal shots hældt i svælget.
Du krævede en vis portion mod.
Du var dansegulvets Fætter Højben. Vistnok ikke engang en and, men en højrøvet gås. De har det ellers med at blive lidt for tørre til mig.
Du stod der og osede af sex og tør gås – kæphøj, velduftende, potent og lækkert klædt på som en bedaget hipster, der forsøger sig med Balenciaga. Da slog jeg til. Bed mig fast i nakken på dig.
Du overraskede med ubrugelige temaer, som jeg virkelig kunne bruge.
Sådan en overlegen blærerøv, en flottenheimer, en dansegulvets Klaus Pagh, er egentlig slet ikke mig.
Sådan en overlegen blærerøv, en flottenheimer, en dansegulvets Klaus Pagh, er egentlig slet ikke mig. Men du tålte, at man kradsede lidt i din fernis. Så jeg borede neglene i dig.
Du overraskede med et legende gemyt, barnlig begejstring, langsomme, nørdede ord, som du hviskede frem for at råbe, så jeg hørte bedre efter.
Du overraskede med ubrugelige temaer, som jeg virkelig kunne bruge.
Og du overraskede med de uskrevne ord mellem linjerne, der skulle blive til egne tanker, så jeg kunne navigere mellem Shit og Chanel.
Og ikke mindst – du klædte min italienske Flexform–sofa, når du lå der søndagshenslængt og udfoldede dig.
Men giv lige Pernille Stensgaard sin egen sektion, tak!
Læs de andre læseres anmeldelser
