Du bad om min uforbeholdne mening. Du var, du er og vil altid være – min første store kærlighed, som du lå der på kollegiets køkkenbord i al din fristende rodede uordentlighed. Med spredte sider, blandt gårsdagens fester og halvtomme vinglas. Komplet uforståelig, intellektuel overlegen og drillende humoristisk.

Det tog mig måneders ihærdige forsøg at komme ind på livet af dig, men endelig blev du min. Og siden da har din fysiske tilstedeværelse fyldt mit liv, i sengen, på sofaen, i sommerhuset – altid til stede, altid med skarpe ord og kloge indsigter. Og nu på det seneste som en konstant knevren af meninger i mine AirPods trætte ører. Bevares. Vi har haft vores op- og nedture. Ikke at forglemme dine uønskede skift i udseende og størrelse, men i tykt og tyndt – og hvem ligner sig selv efter 28 år? For altid på samme adresse skal vi samme vej.