LÆSERNE ANMELDER WEEKENDAVISEN

Weekendavisen kræver noget af sine læsere

THOMAS GOMMESEN
weekendavisenlæser, 32 år

Indtil for ganske nylig udspillede der sig hver fredag den samme sekvens, et slags weekendritual, på mit arbejde. På vej ud ad døren passerede jeg kommunikationsafdelingen, der havde samtlige landsdækkende aviser pænt stillet frem. Jeg tog Weekendavisen og spurgte afdelingens grand old man, om jeg måtte tage den med hjem. Hver gang svarede han: » Ja, de artikler er sgu for lange til mig!«

Netop længden på artiklerne er det, mange andre i min omgangskreds taber pusten af, når de ser eller bladrer i Weekendavisen. Jeg er på ingen måde hellig: som så mange andre kæmper jeg med separationsangst, når omgivelserne tvinger mig til at lægge min iPhone fra mig. Fantom-vibrationer er jeg heller ikke ubekendt med. Derfor værdsætter jeg virkelig en gang om ugen at modtage en avis i postkassen, der tvinger mig til at koncentrere mig og læse noget, der er længere end hashtagget til en kattevideo. Det tager nemlig tid at læse Weekendavisen.

Som min kammerats far engang sagde: »Den kommer kun en gang om ugen. Det tager så også en uge at læse den Weekendavisen er ikke en avis, du bare skimmer. Den kræver noget af sine læsere. Læseren tvinges til at investere tid og energi i sin læsning. Jeg hører til dem, hvis tid åbenbart er så kostbar, at jeg skipper introsekvensen til Venner og Game of Thrones. Der er derfor noget befriende i nogle gange at lægge telefonen væk, slukke fjernsynet og læse. Bare læse.

Jeg hører til dem, hvis tid åbenbart er så kostbar, at jeg skipper introsekvensen til Venner og Game of Thrones.

Derudover kan jeg godt lide tanken om, at hvis en nyhed eller aktuel historie ender i Weekendavisen, er den værd at beskæftige sig med. Nyhedsstrømmen er uendelig, hvis du ønsker det. Der er derfor noget trygt i at vide, at en kompetent redaktion udvælger det væsentligste og giver det perspektiv. Hvis en nyhed ”overlever” en uge, lever den nok op til nyhedskriteriet om væsentlighed – et kriterie, i hvert fald ikke alle mediers nyheder lever op til.

For at undgå beskyldninger om, at jeg efter denne pæne anmeldelse sender en faktura til Weekendavisen, kommer her min eneste kæphest. Forleden kritiserede en anden læser Weekendavisens skribenter for at fylde og inddrage sig selv for meget i artiklerne. Først syntes jeg, at læseren lød lige lovlig gammel og lige lovlig sur, men efter lidt tid gik det op for mig, at jeg faktisk er enig med læseren. Der er en tendens til, at journalisten fylder lidt for meget i nogle typer artikler. Selvom Weekendavisens journalister er typerne, jeg ville finde spændende at sidde ved siden af til julefrokoster og bryllupper, behøver jeg ikke at vide, at (…) (Journalisten red.) under læsning af »Klimavenlig mad og forbrugeradfærd« føler sig som en bananflue under eksperternes lup for at høre om Klimarådets nye rapport.

Når det er sagt, er det i småtingsafdelingen. Weekendavisen skal fortsat kræve noget af sine læsere og give nyhederne et perspektiv, der ikke fås andre steder i den trykte presse. Det betaler jeg gerne for, hvilket jeg i øvrigt også gør, eftersom jeg på mit nye arbejde ikke længere har samme frynsegode som på mit tidligere.

Læs de andre læseres anmeldelser