Skribenternes avis er også læsernes avis
Derfor har vi bedt vores læsere anmelde Weekendavisen. Helt ucensureret, naturligvis.
Vores læsere er en broget skare med vidt forskellige holdninger, interesser og alligevel det til fælles, at de hver uge lader sig udfordre af en avis, der giver dem mindre af det, de kender, og mere af det, de har brug for: Det udfordrende, overraskende, kloge og frisindede.
Glæd Dem til at læse med. Vi kunne ikke have skrevet det bedre selv.
LÆSERNE ANMELDER WEEKENDAVISEN:
Du var dansegulvets
Fætter Højben
I lang tid var jeg intimideret af dig og turde ikke nærme mig. Jeg gik rundt om dig længe som katten om sit bytte. Og til sidst slugte jeg dig råt med hud og hår.
Ganske som på natklubben, hvor jeg ikke tør nærme mig ham den deliciøse på dansegulvet med de fede moves og det flotte tandsæt, før jeg har fået et passende antal shots hældt i svælget.
Professor emeritus med vid og bid
Lad os konstruktivt begynde med det bedste ved Weekendavisen. Det klart bedste ved avisen er, at der tydeligvis er lagt omhu i teksterne, det cirka ligeså gode er, at man også har gjort sig umage med det visuelle. Det betyder, at avisen også fortjener omhu når man læser den.
Under de omstændigheder kan man godt nå at læse tre af de lange. Det ideelle tidspunkt at læse Weekendavisen på, er derfor lørdag morgen, før resten af
Luksus
Jeg var til et middagsselskab for nylig, og talen faldt på luksus. Hvad er luksus? – blev vi hver især spurgt. »Luksus er at læse avis,« svarede jeg, »at sidde i solen med en god kop kaffe og læse Weekendavisen.«
Jeg har abonneret, siden jeg var i lære, og dengang slap avisen altid op, inden det blev fredag igen. Nu med familie, arbejde og huslige pligter er det ikke altid let at finde tid til læsning, men jeg har mine små kneb: Man kan stå ved køkkenøen og smuglæse, så barnet tror, man er i gang med
En tjeneste for sind og krop
I en tid, hvor dagligdagens tempo øges for mange, hvor flere ting skal løses på kortere tid, og hvor man bliver bombarderet med ukritisk nyhedsindhold gennem forskellige platforme, ser jeg ekstra meget frem til fredag morgen. Her bliver det fysiske eksemplar af Weekendavisen lagt i postkassen. Dens friskhed og duft er et unikt øjeblik på dagen, og den er med til at skabe ro og fordybelse. Der er noget utrolig smukt over at læse avis, og det skal hyldes. Udover at jeg kan se frem til weekenden efter endt arbejdsdag, så ser jeg frem til at gemme mig bag mine læsebriller, kaffe, jazzmusik i baggrunden og et eksemplar af ugens Weekendavis.
Det er selvfed ekvilibrisme
Fredag morgen, Weekendavisen er i postkassen. Når lige at skimme forsidens appetitvækkere og tjekke, hvem der har skrevet forsideartiklen, så jeg kan glæde mig til senere, når jeg er hjemme fra job og kan læsevidere i sofaen.
Herhjemme er vi kun to, men De er for længst adopteret som det tredje medlem af familien. Strengt t
Bare det snart var fredag
Bare det snart var fredag.
Man kan godt
blive vred
»Hvordan bliver man medlem af en familie?« spurgte min søns bedste ven sin mor. Et spørgsmål med stof til eftertanke, tænkte jeg, for det åbenlyse svar er jo, at man ikke lige sådan kan vælge sin familie, og at mange menneskeliv er gået med at finde ud af, om man hører til eller skal melde sig både ud af eller ind i foretagendet.
Ode til Weekendavisen
Oh Weekendavisen
Du Verdensnerve
Du Livsnerve
Med din klasse og dyder Du mig stedse fryder
Baird Beiter Bukdahl … Ilt, luft, løft
Det skal ikke skille os ad
Jeg holder meget af Weekendavisen, især det med, at forskellige stemmer med forskellige meninger kan komme til orde – selvom det nogle gange tipper lidt til den konservative side set fra mit perspektiv.
Men så er der den fjollede insisteren på at tiltale læseren med ”De”. Det er nok de færreste, der stadig forbinder det med de ting, I selv mener, det skulle signalere, som f.eks. respekt for læseren og høflig distance, eller
Alligevel
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er holdt op med at læse Weekendavisen. I juni 2014 var det værst. Jeg havde skrevet en roman, og den blev gennembanket og latterliggjort over en hel side i Bøger. Godt nok af en anmelder, der ikke var der særligt længe, og vist også under en vikarierende litteraturredaktør. Men som skønlitterær debutant sved det.
Jeg vil tro, at der stadig er et lille brændemærke et sted i min hjerne, som man må undersøge efter min død.
“Jeg læste i Weekendavisen, at…”
Det ville være synd at sige, at Weekendavisen er en avis for alle. For det er den bestemt ikke. Det er en avis for begavede individer.
Tillad mig at komme med et eksempel; på blot én side af avisen står der tre ord, som jeg ikke på stående fod ville kunne forklare betydningen af: volatil, konciperede og profylaktisk (side 16 af Bøger-sektionen fra uge 3).
Weekendavisen skal selvfølgelig ikke klandres for mine mangler i almenviden.
Weekendavisen er et steinerbarn
Weekendavisen er et steinerbarn. Det skal dog i det her tilfælde ikke betragtes som en negativ sammenligning. Steinerbørn har en tendens til at tænke ud af boksen og ikke holde sig til manuskriptet. Det samme kan man sige om Weekendavisen.
Weekendavisen holder sig ikke til de største sladderskandaler og tager heller ikke de åbenlyse vinkler til nye problematikker. De skjulte og nogle gange absurde vinkler er Weekendavisens hjem. Her taler man for eksempel ikke altid om politikeren, men også om forfatteren eller mennesket bag politikeren. For nogle mennesker kan disse vinkler virke latterlige og konfliktsky.
Når jeg vil vide, hvad der er vigtigt at vide
Første gang jeg læste Weekendavisen var i 1984 i toget fra København til Sorø. Jeg gik i 3. g på kostskolen dernede og havde købt den på Hovedbanegården for at have noget at læse i på turen.
Det var den dyreste avis, jeg nogensinde havde købt og efter sigende også én af de sværeste, så jeg var spændt som under en ekstemporaltekst i tysk, da jeg slog op på en dobbeltsidet artikel om Sovjetunionens måske kommende leder Gorbatjov, for det var faktisk på grund af ham, jeg havde
Jeg har lyst til at rive en side ud
Kære Weekendavisen. Her er min anmeldelse af avisen. Som det fremgår, er jeg ret begejstret. Jeg har i min anmeldelse lagt vægt på det æstetiske. Det skyldes nok, at jeg i tidernes morgen blev udlært som håndsætter (med blysats og løse typer). Mange af de typografiske grundregler, vi fik lært under uddannelsen, kan jeg med glæde nikke genkendende til i avisen.
En gang imellem har jeg lyst til at rive en side ud af Weekendavisen, ramme den ind og hænge den op på væggen. Så vil jeg placere mig på en taburet i 3 meters afstand og glæde mig over det fremragende layout.
Weekendavisen i hegelsk prisme
De skriver fedt på Weekendavisens redaktion, i åndens rige frikendt for tankekonvention. Og hvad så med grafikken? Ja, den er helt i top. For det er jo krasnikken der aldrig siger stop. Her hersker ingen pave med skrivereglers magt om komma, om at stave som paven han har sagt. W-avisen er forskrevet til åndsdialektik og derfor aldrig blevet partijournalistik.
Jeg læser Weekendavisen.
Ti stille!
En morgen på et kursussted sidder jeg og læser Weekendavisen samtidig med morgenkaffen. En medkursist lægger an til at sætte sig ved mit bord. Jeg fortæller, at jeg ikke er et morgenmenneske – men det stopper ikke medkursisten. Han vil indlede en samtale. Jeg læser om Milena Penkowa – en hel side i stort format – selvfølgelig.
Weekendavisen kræver noget af sine læsere
Indtil for ganske nylig udspillede der sig hver fredag den samme sekvens, et slags weekendritual, på mit arbejde. På vej ud ad døren passerede jeg kommunikationsafdelingen, der havde samtlige landsdækkende aviser pænt stillet frem. Jeg tog Weekendavisen og spurgte afdelingens grand old man, om jeg måtte tage den med hjem. Hver gang svarede han: » Ja, de artikler er sgu for lange til mig!«
Weekendavisen er som en selvoptaget bordherre
Weekendavisen er som en veluddannet, underholdende, men også stærkt selvoptaget bordherre.
En herre af den gamle verden med et uudtømmeligt lager af viden om alt fra Hegel til Bordeaux- vine og kinesisk middelalderpoesi.
Typen, som efter en hel aften ikke helt er klar over, hvad du hedder, eller hvad du laver. Til gengæld kender du alt til hans svære barndom, stormfulde forelskelser og professionelle sejre.
Læsevejledning til Weekendavisen ved skabsliberal fynsk bonderøv
Kære Weekendavis. Tak for muligheden for at anmelde jeres avis. Jeg er inkarneret og trofast fan, og min weekend er sjældent fuldendt, før jeg har læst avisen. Jeg elsker jeres snobbede, konservative univers, der på mange måder spejler en hverdag meget langt fra min egen. Der er ikke mange reportager fra den vestfynske egn, og nok godt det samme, for der er vel sjældent noget at berette om – men nok om det.
Jeg er hverken journalist, skribent, forfatter eller videre interessant, så jeg ved heller ikke, hvordan man bygger en sådan anmeldelse op. Så nu skriver jeg derudaf med hjertet, og tasterne sidder, hvor de plejer – heldigvis – ellers kunne det nemt blive en besværlig affære. Jeg læser altid avisen efter samme opskrift:
En weekendbebuder; en særlig gæst
Siden min spæde ungdom har Weekendavisen været en fast del af min livscyklus. Årstider skifter, børn kommer til, ægteskaber, uddannelse og job, skilsmisse og flytning – livet ændrer sig, men Weekendavisen består.
Da jeg i efteråret fik en ny kæreste, var en af de ting, jeg måtte fortælle om mig selv, at en del af min weekendrutine er læsning af Weekendavisen. Hun synes, det virkede lidt pensionistagtigt med al den avislæsning og lidt ude af trit med tiden. Jeg begyndte selv at overveje, om jeg skulle opsige mit abonnement, da det for en enlig forsørger er en relativ stor post i budgettet. Man må jo spare, hvor spares kan. Men hver gang beslutningen skulle tages, holdt jeg mig tilbage – for er det overhovedet muligt at leve uden den ugentlige avis? Og hvordan ved man, det er fredag, og weekenden står for døren, uden at det er ledsaget af en frisk avis?
Til min elskede
Du bad om min uforbeholdne mening. Du var, du er og vil altid være – min første store kærlighed, som du lå der på kollegiets køkkenbord i al din fristende rodede uordentlighed. Med spredte sider, blandt gårsdagens fester og halvtomme vinglas. Komplet uforståelig, intellektuel overlegen og drillende humoristisk.
Det tog mig måneders ihærdige forsøg at komme ind på livet af dig, men endelig blev du min. Og siden da har din fysiske tilstedeværelse fyldt mit liv, i sengen, på sofaen, i sommerhuset – altid til stede, altid med skarpe ord og kloge indsigter. Og nu på det seneste som en konstant knevren af meninger i mine AirPods trætte ører. Bevares. Vi har haft vores op- og nedture. Ikke at forglemme dine uønskede skift i udseende og størrelse, men i tykt og tyndt – og hvem ligner sig selv efter 28 år? For altid på samme adresse skal vi samme vej.
Læs en annonce som Weekendavisens skribenter selv ville skrive dem
